20. januar 2014
Køge Bugt

Vandet er for alvor blevet min ven

Jeg har i en periode gået en tur på stranden hver dag.
Glædet mig over naturen og især lyden af vandet. Det er aldrig ens at gå ved vandet og det overrasker mig hver gang. Da jeg blev spurgt om jeg ville prøve en tur i bølgerne i en tørdragt var det ikke svært for mig at sige ja. Jeg understregede dog meget at jeg ikke er typen der leger på den måde, men jeg kunne da godt gå i. 
Det blæste helt vildt og jeg har mange gange før stået på broen i blæsevejr og set bølgerne slå mod broen og få våde gummistøvler. 
Lidt grænseoverskridende at blive puttet i en tørdragt og jeg havde en masse masse tøj på indenunder. Handsker og hue på og så med mig. Det var vildt at mærke bølgerne skylle hen over mig. En fantastisk følelse at vandet kan være så koldt og alligevel er det dejligt at være i det. 
Hele ens krop koncentrerer sig for at holde balancen, og der er ikke plads til andre tanker. 
Jeg nød det og kunne mærke lysten til at lege. Bare blive i vandet og mærke bølgerne og vandet omkring min krop. 
Så for mig bliver turen i vandet ikke den sidste. Og det er faktisk sjovere at være ude i det end at betragte det fra stranden. Så vandet er for alvor blevet min ven.
Astrid

1 person i vandet: Vandet 2 grader; luften 2 grader; vindstyrke 12 m/s; chillfaktor -5