Sorg ved dødsfald

Når et nærtstående familiemedlem dør, kan den efterfølgende sorg være meget overvældende.
Det er helt naturligt at sørge, men vi reagerer forskelligt på døden. Nogen prøver hurtigst muligt at komme videre, andre stopper op for at genfinde sig selv og finde nye veje i livet, hvor intet er, som det plejer at være.
Denne proces kan tage tid - meget lang tid og kan være meget smertelig og ensom. Livet går hurtigt videre for omgivelserne, men for den sørgende er intet længere, som det var engang.
Livet kan føles meningsløst, trist, utrygt, amputeret 
– én stor gryde med alle mulige forskellige følelser.
Som sørgende har man brug for den nødvendige tid til at finde sig selv, og man har brug for forståelse fra omgivelserne. 
Det kræver ret meget af pårørende og venner til én, der har mistet. Man vil så gerne hjælpe og trøste, men i virkeligheden skal man undgå at forsøge at trøste, da det kan virke som en underkendelse af tabet. Man kan heller ikke løse den sørgendes problem, men man kan være sammen med ham eller hende og acceptere og anerkende  smerten og ikke forsøge at få den til at gå væk.

”Den 6. april 2014 mistede jeg min bedre halvdel - sådan kalder man tit sin ægtefælle. Men sådan er det ikke. Man mister alt, hele ens liv bliver med et snuptag forandret. 
Det hedder ikke mere vi, det hedder jeg, det hedder ikke mere vores, det hedder mit, det er faktisk svært at lære”
. Susanne