Sorggruppefællesskabet

Sorggruppefællesskabet består af nuværende og tidligere sorggruppemedlemmer fra sorggrupperne i Karlslunde Strand og Solrød.
Det er personer, der alle har mistet et nærtstående familiemedlem ved dødsfald. Det betyder, at alle kender til sorgens mange følelser
med dens nedture, tristhed og uoverskuelighed. 
Alle har på egen krop mærket, at der ikke findes nemme løsninger på sorgen, men at samtaler i et trygt fællesskab i sorggrupperne giver
et frirum og mod til at finde en vej videre i livet.
Det er et trygt fællesskab, hvor man møder forståelse fra ligesindede, og hvor man kan få lov at dele det, der fylder.
Vi har erfaret, hvor meget det gør for folk i sorg at lære at mestre noget nyt og finde nye veje i livet. 
Fællesskabet arrangerer derfor forskellige aktiviteter for nuværende og tidligere sorggruppemedlemmer.
Aktiviteterne er baseret på tryghed, og vi øver os i at være i nuet.
Sorggruppefællesskabet har en lukket Facebookgruppe.
Her kan man dele glædelige og triste oplevelser med hinanden i et lukket rum. 
Alle aktiviteter i fællesskabet udbydes på den lukkede side, hvor man kan tilmelde sig eller blot følge med i, hvad de andre har gang i.
Er man ikke på Facebook, holdes man orienteret via telefon.